Speedtest.net på Linux

En af de populære måder at tjekke sin båndbredde på, er ved at åbne sin browser og gå ind på www.speedtest.net, derefter kan man via deres onlineservice få målt hvor hurtig upload- og downloadhastighed man har imod en række forskellige servere. Vil du derimod teste hastigheden på en Linux-server, så er det måske ikke altid lige til at åbne en browser, men man kan selvfølgelig prøve at hente og sende nogle filer for at se hvordan landet ligger.

En anden mulighed, er at teste imod Speedtest.net direkte via CLI. Antaget at du har git-core installeret i forvejen, så kan du hente speedtest-cli ned på følgende måde:
cd ~
git clone https://github.com/sivel/speedtest-cli.git

Har du ikke installeret git-core, så kan det på de fleste Linux-varianter gøres med følgende kommando, der skal køres som root-brugeren:
apt-get install git-core

Når den er hentet ned, så kan det være en god ide at kopiere scriptet over i et katalog i din path:

1) Tjek din PATH:
echo $PATH

2) Kopier scriptet over til et katalog i din PATH, f.eks. /usr/local/bin/
cd ~/speedtest-cli
cp speedtest_cli.py /usr/local/bin/speedtest_cli

Derefter vil du kunne køre scriptet blot ved at skrive:
speedtest_cli

Som standard finder den en af de servere der er tættest på dig, og laver hastighedstesten op imod den. Der findes dog en række forskellige parametre som giver nogle flere muligheder. Et par eksempler er:

speedtest_cli --share --secure

Tilføjer man --share returnerer en URL til et billede af dit resultat på speedtest.net, som du kan dele med andre. --secure gør at den udfører testen over https i stedet for normal http.

Vælger man at bruge --share, så får man en URL der resulterer i et billede ala dette:

Du kan se resten af parametrene ved at bruge --help, det resulterer i listen som du kan se herunder:
speedtest på linux

Om forfatteren

Morten Skou

Morten Skou har mange års erfaring med blandt andet Sikkerhed, PHP, MySQL, Apache, FreeBSD, problemløsning og systemadministration. Er blevet tildelt Microsoft MVP prisen siden 2009 på grund af arbejdet med Xboxlife.dk, som har stået på siden 2004.

Besøg hjemmesiden

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*